BMW fejrer 30 års fødselsdagen for den første M3 med en potent M4 GTS.
En motorsportsinspireret gadebil med en kraftfuld motor og masser af højteknologiske detaljer.
Bare 700 eksemplarer vil der blive bygget, så det er med at komme hen til den nærmeste BMW-forhandler i en fart og få afsendt en ønskeseddel til fabrikken.
Hvis du altså har lyst til noget fedt at køre i.
“Og det skal gå hurtigt, for når fabrikken melder ud, at der bliver bygget 700 biler, så er det 700. Ikke noget med lige at øge produktionen, hvis interessen bliver overvældende,” fortæller Mette Lolholm, presseansvarlig hos BMW Danmark.
Sidste år solgte BMW en M5 Special Edition i 200 eksemplarer, og her endte to af dem i Danmark.
Så mon ikke også nogle M4 GTS finder vej over den dansk-tyske grænse.
BMW har haft M4 GTS ude at vise sig frem på den legendariske Nürburgring Nordschleife, og det gik meget godt, som vi siger herovre i Jylland.
7,28 min. lød den bedste omgangstid på, og det er to sekunder hurtigere end en Mercedes SLS AMG GT, og et sekund langsommere end en Porsche 911 GT3 RS 4.0.
Så der er skud i raketten.
Motoren i M4 GTS er en 6-cyl. række, den er på 3-liter, den har turbo, 500 heste og et moment på 600 Nm.
Gearkassen er med dobbeltkobling, og den sender kræfter lynhurtigt hen til baghjulene.
Topfarten er 305 km/t. og accelerationen fra stående til 100 3,8 sek.
Brændstofforbruget er 8,3 liter pr. 100 km.
4 GTS er bygget i letvægtsmaterialer, alu og kulfiber, og det betyder, at den kun vejer 1510.
Det giver et vægt/effekt-forhold på tre kg pr. hestekraft.
Kabinen er et orgie i avancerede detaljer, sportssæderne bl.a. er bygget op i kulfiber.
Undervognen er fuld justerbar og kan derfor tilpasses ejerens kørestil, når han slår vejen forbi Nürburgring Nordscheife, Spa Francorchamp eller Laguna Seca i USA, hvortil bilen kommer til salg først.
Prisen kender vi endnu ikke.



En super fed bil. Så prøv lige at se bilen i dens
racer versionen, GT3