Den skulle have været afsløret på Geneve Motor Show den 6. marts, men så dukkede den op på et fransk internetforum og det tvang Audi til selv at gå ud med historien om den ny A6.
En bil der skal tage kampen op med konkurrenter som Mercedes E-klasse og BMW 5-serie i premiumklassen.
Audi skriver i en pressemeddelelse, at A6 skal forbinde A4 og A8, og de officielle billeder viser da også, at den har stilelementer fra begge sine brødre.
Blandt andet den brede frontgrill. Bagpå er den lidt anderledes end A8. I stedet for dens tværgående lygtebånd får A6 et forkromet metalbånd.
I forhold til den gamle model ser den ny A6 mere kompakt og sporty ud. En smuk bil, må man sige.
Men det er i kabinen, der er flest nyheder.
Som i A8 får A6 to trykfølsomme infotainmentskærme med seneste generation af Audi´s digitale instrumenter.
Og en sofistikeret aeroakustik gør, at støjen i kabinen er minimal selv ved høj hastighed.
Der er blevet mere plads i kabinen end i forgængeren, specielt ved bagsædet, så A6 nu er en rigtig limousine.
Alle motorer i den ny A6 vil være med Audis ny mild-hybrid-teknologi, der består af en rem-drevet generator og et lithiym-ion-batteri. Systemet virker ved stop-start og som hjælpemotor ved accelerationer.
A6 spækket er med de nyeste elektroniske kørerassistent-systemer og dynamisk firehjulstyring sikrer store agilitet og kørekomfort.
Produktionen af den ny A6 starter i juni.
GIPHY App Key not set. Please check settings