Her er alletiders mulighed for danske alfateister!
Den ny åbne Alfa Romeo 4C Spider kan lige nu bestilles hos de danske Alfa-forhandlere.
Prisen er 1.504.330 kr., hvis ellers det er interessant.
Alfa Romeo 4C Spider er som Coupé-udgaven en ægte sportsvogn med baghjulstræk og velegnet til kørsel på både bane og vej.
Udover taget, som er let at afmontere, adskiller Alfa Romeo 4C Spider sig designmæssigt fra Coupé-udgaven ved en anden udformning af bagklappen samt nye Bi-Xenon forlygter.
I kabinen er der gjort meget for at give chaufføren en rendyrket køreoplevelse.
Den smukke kulfiber er holdt synlig i bunden af bilen, og de to skålformede sportssæder samt det tykt polstrede læderrat understreger bilens sportslige karakter.
På motorsiden er Alfa Romeo 4C Spider udstyret med samme 4-cylindrede 1750 TBI Turbo benzinmotor som 4C Coupé.
En motor med en let motorblok i aluminium, direkte benzinindsprøjtning og en kompakt lille turbo.
Kræfterne overføres til baghjulene gennem Alfa Romeos effektive TCT dobbeltkoblingsgearkasse, som alt efter behov giver komfortable eller lynhurtige gearskift.
Motoren yder 240 hk, og den accelerer 4C Spider fra 0-100 km/t på blot 4,5 sekunder og giver en tophastighed på 257 km/t.
Ligesom Coupé udgaven produceres den nye 4C Spider i Modena, et område i Italien, der har stolte traditioner for produktion af de ædleste sportsvogne.
Med en begrænset produktion på 1000 biler om året, er den nye Alfa Romeo 4C Spider en særlig eksklusiv tilføjelse til Alfa Romeos modelprogram.
Som noget helt specielt for Alfa Romeo 4C er hele platformen specialfremstillet i ren kulfiber, en teknik der ellers primært kun ses på langt dyrere racerbiler.
Denne udbredte brug af kulfiber resulterer i en meget lav vægt, som er en vigtig del af den helt rå køreoplevelse.
[highlight background=”#333″ color=”#fff”]Tekniske data:[/highlight]
Ydelse: 240 hk v. 6.000 o/m.
Moment: 350 Nm v 2.200 o/m.
0-100 km/t: 4,5 sek.
Topfart: 257 km/t
Brændstofforbrug (EU-norm): 14,5 km/l
Co2-udslip: 161 g/km
[highlight background=”#333″ color=”#fff”]Vigtigste standardudstyr:[/highlight]
6 trins TCT dobbeltkoblingsgearkasse
Aircondition
El-ruder samt el-spejle med varme
Radio med Bluetooth
Bi-Xenon forlygter
17”-18” alufælge (dækmontering 205/45R17 for og 235/40R18 bag)
Parkeringssensor bag
Carcover
Fjernbetjent centrallås samt tyverialarm
Cruise Control
GIPHY App Key not set. Please check settings