“Du kan godt sidde klar ved tasterne den 24. Juni”
Det var svaret fra Alfa Romeos pressechef i Danmark, Steffen Holm, da jeg spurgte ind til præsentationen af afløseren for 159’eren.
Det gør jeg så!
Og i kære læsere, du skal få nyheden i tekst og billeder, så snart den bliver præsenteret.
Giulia, som den kommer til at hedde, er skabt til at gå i kødet på BMW, baghjulstræk og Maserati-motorer.
De fleste med fire cylindre og 200 til 330 heste plus en V6’er med 500 af slagsen.
Den er klædt på til kampen mod BMWs M3 og M4-modeller.
Giulia er en længe ventet model for alfaister, der sandt for dyden ikke haft meget at vælge imellem de senere år.
Der er lige nu tre Alfa-modeller, MiTo, Guilietta og den ny hundedyre sportsvogn, 4C.
Og det er der også, når Giulia kommer på banen, for det respekterede engelske bilmagasin, AutoCar, oplyser, at MiTo snart bliver taget af programmet.
Men fremtiden bliver helt anderledes, for ni nye modeller skal femdoble Alfa Romeo-salget frem mod 2018.
Vedstående billede viser, hvordan Alfa Guilia kan komme til at se ud.
Foto: www.Clubalfa.it



GIPHY App Key not set. Please check settings