Livet skal gå videre!
Selv om VW er fedtet ind i en rigtig grim miljøskandale, er der stadig nye modeller, der skal præsenteres.
Lige nu er det Passat GTE og Passat Alltrack, der skal fjerne lidt af opmærksomheden fra dieselgate!
GTE er betegnelsen for VWs hybridversioner, og Alltrack er en højbenet og praktisk bil til folk med fornemmelse for frihed.
Passat GTE er med en 1,4 liter TSI med 156 heste og en elmotor med 115 heste, så når de slår pjalterne sammen, er der masser af hestekræfter at gøre godt med.
Ikke 271, som de to tal lagt sammen giver, men 219, da der går noget effekt tabt undervejs.
lithium-ion batterierne, der fodrer elmotoren, lades op under kørslen, af benzinmotoren og ved regenerering af bremseeffekten.
Men der følger kabler med, så man også kan lade op derhjemme.
Passat GTE kan i el-mode køre 50 kilometer uden at forurene.
Den samlede rækkevidde med en 50 liter tank, som motoren kan drikke af, er hele 1100 kilometer.
GTE-udgaven skiller sig designmæssigt ikke meget ud fra fra basismodellen. Den er lidt anderledes på grillen og indvendigt er instrumenteringen og info-systemet bragt op på en højrere standard.
Passat Alltrack er en rigtig allrounder.
Den har 4Motion firehjulstræk, elektronisk spærredifferentiale, et specielt off-road køreprogram og Adaptive Chassis Control.
Alle features, der giver en høj grad af komfort selv på de værste veje.
Og lige en oplysning, der vil glæde heste og campingfolket. Alltrack må trække 2200 kg.
Men skal du have glæde af det, skal du bestille bilen hjem, for den vil ikke blive lagerført i Danmark.
Den forrige Alltrack solgte ikke. Derfor!
Til gengæld kommer Passat GTE snart.


GIPHY App Key not set. Please check settings