in

Vild Porsche til dansk racerstjerne

Den ny længe ventede Porsche 911 RSR GTE-racer er i dag blevet afsløret på Los Angeles Auto Show.

Raceren kørte de første meter, rollout, tilbage i marts og nu, 36.000 testkilometer senere, er den klar til de afgørende test og race-debuten i 24-timers-løbet på Daytona i januar.

Den spændende GT-racer skal bringe danske Michael Christensen og hans medkører, Richard Lietz, tilbage i vinderrollen i World Endurance Championship i næste sæson.

Og på Le Mans.

Michael Christensen har deltaget flittigt i testarbejdet med den ny racer, bl.a. på Sebring i Florida og forventes at komme i aktion på Daytona.

Porsche sender fire fabriksbiler i kamp i 2017-sæsonen, to i WEC og to i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Der forlyder intet om, hvornår semifabriks- og private teams kan få fingeren i den avancerede racer, men 2018 bliver nævnt.

Mens der næsten siden marts i motorpressen har været enighed om, at den ny GTE-Porsche ville komme med motoren placeret foran bagakslen, har der været talt en masse om typen.

Turbo eller ikke turbo. Det blev en 4-liter, 6-cylindret flad sugemotor med 510 hestekræfter, afhængig af indsugnings-restriktoren.

“Vi besluttede os for sugemotoren for nøjagtigt et år siden,” fortæller chefen for Porsche Motorsport chef, Frank-Steffen Walliser. “Sugemotoren gav os større frihed med konceptet og vægtbalancen.”

2017-udgaven af 911 RSR er også med en helt ny transmission, hjulophæng, karrosseri-struktur, aerodynamik og en større dffiuser, som er er blevet plads til efter at motoren er flytte om den anden side af bagakslen.

Bagvinge-konceptet er hentet fra Porsches verdensmesterskabs-vindende LMP1-racer.

Nyt hos Porsche, men allerede anvendt af Corvette, er et radarsystem, der i mørke fortæller hvilken type bil, der kommer bagfra.

Det er specielt vigtigt at vide, når det er en af de afsindigt hurtige LMP1-racere, der dukker op i sidespejlene.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Alfa afslører deres ny SUV i LA

Ny Mazda er mere smart og lækker