Yaris Gazoo Racing Masters of Nürburgring.
Eller bare Yaris GRMN.
Toyota løftede på Geneve Motorshow sløret for den sportslige udgave af Yaris, der i Danmark var mærkets mest solgte model i 2016.
Vi så de første billeder af den hotte Yaris i januar, men nu har Toyota afsløret flere detaljer om bilen.
Yaris GRMN er inspireret af Toyotas tilbagevenden til FIA World Rally Championship, WRC, efter 17 års fravær.
Den har en 1,8 liter kompressor-motor (i modsætning til konkurrenterne, der anvender turbo) med en ydelse på over 208 hestekræfter, som Toyota udtrykker det.
Al power går til forhjulene gennem en 6-trins manuel gearkasse og et Torsen-differentiale.
GRMN kører på 17 tommer BBS-fælge, og i kabnen ses sportssæder, alu-pedaler og et rat fra GT86-modellen.
Undervognen er sænket med Sachs fjedre og strammet op med en kraftigere krængningsstabilisator samt større bremser.
Toyota fortæller, at undervognen er fintunet efter intens test på Nürburgring Nordschlife.
Og at den kommer til salg i 2018.

GIPHY App Key not set. Please check settings