in

Toyota bekræfter: Supra genopstår

Vi har skrevet det, mange andre bilsites har skrevet det. 

Toyota Supra genopstår! 

Der er blevet vist masser af billeder og tegninger af den kommende udgave af den legendariske sportsvogn.

Men Toyota har forholdt sig tavs. 

Nu står det imidlertid lysende klart, at Supra kommer. 

Toyota har løftet sløret for en moderne konceptracerbil ved den internationale biludstillingGeneve Motor Show i Schweiz – 24 år efter at den første model med Supra-navnet så dagens lys.  

Den har fået navnet GR Supra Racing Concept og er første håndfaste bevis på, at Toyota genintroducerer sin ikoniske sportsvogn Supra. 

Toyota oplyser, at gadeversionen vil blive vist i starten af 2019 med introduktion senere på året. 

GR Supra Racing Concept er en stærk indikation af, hvordan det genopstandne sportsvogns-ikon kommer til at se ud.  Tænk de mange aerodynamiske detaljer, de brede skærme, de store hjul og du ser gadeversionen. 

Den ny Supra deler platform og drivline med den ny BMW Z4, der blev præsenteret sidste år. 

Det vil sige med baghjulstræk og fire- og sekscylindrede motorer. 

GR Supra Racing Concept er bygget af Toyotas motorsportsafdeling Toyota GAZOO Racing, der er kendt for sit engagement i både Le Mans-serien med hybridracerbiler og i WRC, VM-serien i rally, med en 380 hestekræfters Yaris. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Tjen penge med ny vejhjælp

Range Rover vildere end nogensinde