in

Range Rover vildere end nogensinde

https://www.landrover.com/

Er du interesseret i at eje den ny specialbyggede Range Rover SV Coupé, så gå ind og bestil den på www.landrover.com. 

Prisen er i England fra 240.000 pund, det vil sige, at den kommer til at koste 6-7 mio. på danske nummerplader. 

Stadig interesseret? Så få historien om verdens første store SUV-coupé i luksusklassen her:

Det hele begyndte for 50 år siden, hvor Land Rover skabte SUV-klassen med præsentationen af Range Rover. Nu definerer den en ny genre med verdens første store SUV-coupé i luksusklassen: Limited-edition-udgaven af den todørs Range Rover SV Coupé. 

Den er skabt af Land Rover Design og Special Vehicle Operations og bliver kun produceret i 999 eksemplarer, alle håndbygget. 

Hver eneste SV Coupé skræddersyes efter kundens personlige ønsker af de omhyggelige eksperter hos SVO Technical Centre i Storbritannien – for første gang for Range Rovers vedkommende.  

“Kabinen i Range Rover SV Coupé er luksus i høj klasse og kan sammenlignes med at befinde sig i privatjets og yachts,” fortæller Mark Stanton, Special Vehicle Operations Director. 

SSV Coupé er også den hurtigste Range Rover i den store klasse nogensinde med en tophastighed på 265 km/t. 0-100 klares på bare fem sekunder.  

Motoren er en 5,0-liters Supercharged V8-benzinmotor med 565 hk/700 Nm, hvilket er den mest kraftfulde motor, der nogensinde er placeret i en Range Rover. 

Affjedringen i SV Coupé er fintunet, så den giver en mere førerfokuseret respons end i standardudgaven af Range Rover, og frihøjden er sænket med otte mm, men køreoplevelsen er stadig afslappet og komfortabel hele tiden. 

Desuden mister SV Coupé ingen af Range Rovers legendariske køreegenskaber i alle former for terræn, idet den har en vadedybde på 90 cm – og en maksimal trækkapacitet på 3,5 ton. 

Så er det med at komme til taster, for der er rift om de specialmodeller, der kommer fra Land Rover Design og Special Vehicle Operations. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Toyota bekræfter: Supra genopstår

Ny designstærk Toyota Auris