in

Toyota Aygo får nyt frækkere design

Toyota Aygo kommer nu i en ny udgave med et mere dristigt design og med opdateret teknik og finpudsede køreegenskaber. 

Den får verdenspremiere på Geneve Motor Show den 6. marts og lander hos de danske forhandlere til sommer. 

Den ny Aygo er stadig med X-designet på fronten, men det bliver mere markant på den ny model ligesom for- og baglygtedesignet også vil være nyt. 

Forandringerne giver den ny Aygo er mere strømlinet look. 

Inde i kabinen er både instrumentpanel og sæder blevet opgraderet med en højere materialekvalitet. 

Toyota har også arbejdet intenst med at mindske støjniveauet i kabinen, og det vil sikkert blive modtaget med glæde hos kommende Aygo-købere. 

Én-liters motoren i den ny mikro er også blevet opdateret, så den nu yder 72 hestekræfter, tre flere end i den nuværende. Samtidig er momentkurven blevet fladere, så bilen mere afslappet at køre i byen. 

En gevinst ved fintuningen er en bedre benzinøkonomi, men Toyota fortæller ikke noget om hvor meget, bare at den kører længere end de 26,3, den nuværende model kan præstere. 

Sidst men ikke mindst er det fortsat muligt at få Aygo med Toyotas vigtige sikkerhedspakke Toyota Safety Sense, der rummer både automatisk nødbremse og vognbaneassistent, der advarer, hvis man utilsigtet kommer til at krydse vejstriberne. 

Hvor meget der er standard vil først blive bekendt med ved verdenspremieren i Geneve den 6. marts. 

“Priserne vil blive offentliggjort, når vi kommer tættere på lanceringen,” fortæller pressechef hos Toyota Danmark, Anders Tystrup til vildmbiler.dk.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Sådan ser den ny Peugeot 508 ud

Racertalent i klemme, team lukker