in ,

Tesla 3 mest solgte bil i marts

Flere og flere danskere køber elbiler. Omend stadig i beskedent antal!

I marts 2020 har 1114 nye elbiler fået asfalt under dækkene, hvilket er mere end en fordobling i forhold til marts 2019, hvor der blev solgt 530 nye elbiler. 

Den mest solgte elbil er ikke overraskende Tesla 3, men at den er den mest solgte bil totalt set i marts er imponerende. 728 Tesla 3 fik plader på med den altid storsælgende Nissan Qashqai som den næstmest sælgende med 687. 

Også de delvis elektriske plug-in-hybrider havde en god måned med et salg på 649 biler. Det er 66 pct. flere end samme måned sidste år. 

“Det er positivt, at salget af elbiler fortsætter ufortrødent i marts måned, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Covid-19 situationen vil sætte sit præg også på salget af elbiler i fremtiden. Forhåbentlig kommer den nuværende krise ikke til at kaste skygger over de helt nødvendige langsigtede rammevilkår og det politiske arbejde, som er helt afgørende for den grønne omstilling,” siger Gunni Mikkelsen, som er direktør for De Danske Bilimportører. 

Kigger man på det generelle salg for marts måned 2020, så har coronavirussen ramt bilsalget, selvom det endnu ikke direkte kan aflæses i salgstallene for marts. 

Der er i marts 2020 kommet 15.184 nye personbiler ud på vejene, hvilket er 1,2 pct. færre end i februar, men da de aktuelle tal for marts 2020 er de faktiske leveringer af biler, kan cornonavirussens påvirkning endnu ikke aflæses. Kunderne modtager nemlig stadig de biler, som de har bestilt. 

Grunden til, at nedgangen i salget ikke til fulde kan ses endnu, er, at der er en forsinkelse i forhold til de nye kontrakter, som indgås med kunderne. Det skyldes en varierende leveringstid på bilerne, hvor nogle kunder får bilen få dage efter bestilling, mens andre biler har længere leveringstid. 

Hvor det leverede antal biler endnu ikke for alvor er faldet, forventer De Danske Bilimportører, at coronavirussens effekt vil kunne aflæses i de kommende måneders bilsalgstal. 

“På nuværende tidspunkt er det vores vurdering, at antallet af nye kontrakter i marts er faldet med 40-60 pct., om end noget forskelligt for de enkelte kundetyper. Vores forventning til den kommende måned er en lidt lavere ordreindgang, også grundet påsken, og det vil resultere i betydelig lavere salgstal (leveringer) i de kommende måneder, skriver de i pressemeddelelsen,” siger Gunni Mikkelsen. 

Mest solgte biler i marts: 

Nr.  Model  Antal 
1  Tesla Model 3  728 
2  Nissan Qashqai  687 
3  Peugeot 208  476 
4  Citroën C3  466 
5  Toyota Yaris  339 
6  VW Golf  328 
7  Toyota Aygo  313 
8  Skoda Octavia  304 
9  Citroën C1  302 
10  VW T-Roc  284 
11  Renault Clio  281 
12  Mercedes-Benz A-klasse  271 
13  BMW 3-serie  260 
14  Audi A3  253 
15  Peugeot 2008  251 
16  Peugeot 3008  237 
17  Skoda Fabia  232 
18  Mitsubishi Outlander  226 
19  Mercedes-Benz C-klasse  220 
20  VW T-Cross  217

 

 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Paris Motor Show må også lade livet

VW i problemer, elbil forsinkes