in

Suzuki Swift i ny fræk sportsudgave

Suzuki er klar til at præsentere den nye Swift Sport på den internationale biludstilling i Frankfurt den 14. september. 

Det meddeler den danske importør i en pressemeddelelse, uden dog at komme nærmere ind på fakta om den ny sportslige version af den populære familiebil. 

Men så er det jo godt, vi har Twitter, for her har vi fundet en brochure med den ny model, der får en større grill og en frækkere bagende end husmandsudgaven. 

Den viser også en kabine med sportssæder og røde syninger omkring instrumentpanelet og på gearstangen. 

Det forlyder også, at Swift Sport kommer med en ny 1,4 liter turbomotor med 150 hestekræfter, sekstrins manuel- og automatgearkasse. 

Den nye Swift Sport er den sidste model den totale fornyelse af Suzuki programmet, der har ført til et stærkt øget salg i såvel Europa som i Danmark, hvor Suzuki er et af de bilmærker, der går hurtigst frem.  

Indenfor det sidste års tid har Suzuki præsenteret den rummelige og letkørte familiebil, Suzuki Baleno, og markedets første mini-SUV, Suzuki Ignis. 

Og i disse dage gøres der klar til dansk introduktion af den nye Swift model i Club, Active og Exclusive versioner, som lanceres i september måned.  

Præsentationen af Swift Sport er endnu ikke kendt, men det bliver i 2018.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er min første bil, fortæl om din… 

Kollektiv nedtur for High Class Racing