in

Suzuki Celerio overrasker

Suzuki Celerio er en bil med gode manerer.

Designmæssigt er den ikke pragende, men den er så behagelig og praktisk, at man ikke kan undgå at komme til at holde af den.

Vi taler ikke om en bil i den dyre klasse, men i den billigste.

A-segmentet, hvor blandt andre Peugeot 108, Aygo og VW up! huserer.

Celerio er større end konkurrenterne.

Den har overraskende god plads på bagsædet, selv til voksne, den har et pænt instrumentpanel og kvaliteten er høj.

Bagageplads har den også, 254 liter.

Klassens bedste.

Celerio koster fra 89.990 til 109.980 kr.

En rigtig god pris.

Fordi:

Det er en fem-dørs, fem-personers bil med fem seler, god plads på bagsædet og i bagagerummet.

Den er en velkørende, letkørt og støjsvag.

Den har en blød og velfungerende transmissionen. Specielt gearkassen er en fornøjelse.

Den har en blid og vellydende trecylindret motor.

Den har stort åbnende døre, en lidt høj siddeposition og derfor let at komme ind og ud af.

Så leder du efter en billig bil, der kan opfylde en families behov, er Celerio værd at kigge efter.

Og du kan få den med træk og trailer til lige under 100.000 kr.

Finansieret i en pakke.

Celerio er af de få biler i det lille segment, der må trække en trailer, og endda 400 kg.

Udstyrslisten i den billigste version omfatter aircon, fjernbetjent centrallås, højdejusterbart rat, elektrisk servostyring, tonede ruder, pollenfilter og info display.el-ruder foran, højdejusterbart førersæde, splitbagsæde, CD-radio med USB-indgang samt Bluetooth-forbindelse til håndfri betjening af mobiltelefonen.

Det kan ingen konkurrenter til 90.000 kr. matche. 

Den billigste Comfort-udgave er med er den “gamle” benzinmotor med 68 hk og et fabriksopgivet forbrug på 23,3 km/l.

Den mellemste version, Club, er med Suzukis ny Dualjet-motor, også med 68 hk, men med et lidt lavere forbrug. 27,8 km/l.

Dyrest og bedst udstyrede er Exclusive. Den har oveni det allerede nævnte tågeforlygter, el-betjente sidespejl, alufælge, el-drevne rude bagi, lakerede sidespejle og kølergrill med krom.

En lille behagelig sag. 

Sikkerhedsmæssigt har Celerio fået nogle skrammer.

Ufortjent, mener vildmbiler.dk.

Den udgave Euro NCAP testede, var kun med fire airbags, og den findes ikke på det danske.

Derfor er den ikke registreret som crashtestet herhjemme.

Men sikkerhedsmæssigt er den helt på højde med sine konkurrenter.

Sikkerhedsudstyret omfatter seks airbags, ESP, hjulspindskontrol, bremseassist, to selealarmer, to Isofix-beslag på bagsædet og automatisk dæktrykskontrol.

Suzukis mål er at sælge 2000 biler over de næste 12 måneder, og det mener vildmbiler.dk er en realistisk målsætning.

Med den pris og de praktiske egenskaber den har!

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Meget mere Mazda6

Michel Nykjær spiller på to heste