in

Stor ros til Octavia i crashtest

Teslas store SUV, Model X, er en af alletiders sikreste biler testet af Euro NCAP. 

Men da den ikke er særlig interessant på det danske marked iler vi straks videre til en bil, der i den grad har danskernes opmærksomhed; Skoda Octavia. 

Den rummelige tjekke har igennem årene været en populær bil blandt børnefamilier, og som den aktuelle test viser, kan de fortsat trygt vælge Octavia. Den nye Skoda-model kører nemlig fem sikre Euro NCAP-stjerner i hus.
 
”Skoda har for længst bevist, at deres biler har en god sikkerhed. Det gælder også den nye Octavia, som der ikke rigtig noget at sætte en finger på. Alle de nye sikkerhedssystemer er standard, og kollisionssikkerheden er i top ikke mindst for de yngste på bagsædet. Det gør Octavia til et sikkert bilvalg,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen. 

Octavia IV kommer til Danmark i sommeren 2020. 

Efter et længere tilløb har juletravlheden meldt sig hos Euro NCAP i en sådan grad, at man har været nødt til at dele decembers test op i to. 
Det er især udsigten til at skulle strække sig længere efter stjernerne, der får bilproducenterne til at holde i kø hos det europæiske sikkerhedssamarbejde. Fra 2020 skærper Euro NCAP nemlig igen kravene til nye bilers sikkerhed.

Testen tæller to helt nye udgaver af de populære mini-SUV’er, Renault Captur og Peugeot 2008, der begge kommer på det danske marked til marts næste år.  

Captur kom ud af testen med fem stjerne, mens den ny Peugeot 2008 lander på fire Euro NCAP-stjerner på grund af en nødbremse, der ikke ser bløde trafikanter godt nok.
 
”Vi har desværre tidligere måttet kritisere Peugeot-koncernen for at sælge biler uden optimal sikkerhed, og endnu en gang har de desværre valgt at spare på sikkerheden. Det er ikke godt nok, og vi opfordrer den danske importør til kun at tage udgaven med sikkerhedspakke og dermed de fem stjerner hjem. Til sammenligning viser Renault vejen med et højt sikkerhedsniveau i alle udgaver af den nye Captur-model, der stort set koster det samme som Peugeot 2008. Det skal de have ros for,” siger Søren W. Rasmussen.
 
De testede biler 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er Danmarks billigste elbil

Jaguar F-TYPE bare vildere