in

Skrap Audi SQ5 med et lille plus

Når der står “S” på bagklappen af en Audi, kan du være forvisset om, at det er en skrap sag!

Og står der “plus”, kan den lidt mere!

Den ny SQ5 TDI plus er ingen undtagelse.

340 heste, quattro firehjulstræk, 0-100 på 5,1 sek. og 250 på toppen.

Elektronisk begrænset.

Motoren er en V6-biturbo-TDI-motor og den leverer i plus-versionen 27 heste flere end SQ5 TDI.

Takket være et højere indsprøjtningstryk.

For første gang i Q5-familien fordeler et sportsdifferentiale på bagakslen trækkræfterne aktivt mellem hjulene.

Den kører på 21″ støbte aluminiumsfælge i sort højglans og i 5-eget dobbelt stjernedesign fra Audi Sport og dæk i størrelsen 255/40 R21.

Det sikrer et godt bid i asfalten.

Audi har udvidet den standardmonterede højglanspakke i sort til også at omfatte sidespejlhusene, dørhåndtagene, tagkantspoileren og diffusoren.

En anden optisk individualisering udvendigt er et særligt pynteelement, som forbinder udstødningssystemets fire afgangsrør med hinanden parvis.

I kabinen øger det forskydelige bagsæde fleksibiliteten og udvider om nødvendigt bagagerummet. Armlænene i dørbeklædningerne er betrukket med læder.

Sæderne i læder af typen Feinnappa er udført med diamantformede syninger i sølvfarve.

Ud over disse detaljer har quattro GmbH til SQ5 TDI plus sammensat en særlig udstyrspakke, “Audi exclusive selection arablå”, der kun fås i 100 eksemplarer.

Det omfatter:

Karrosseri lakeret i den individuelle farve arablå krystaleffekt, og interiør med sportssæder i sort læder.

Passende til den udvendige lakfarve sætter arablå kontrastsyninger et farvemæssigt præg på sæderne, rattet, gearvælgermanchetten og måtterne.

Dekorindlæggene af aluminium/sort Beaufort-træ afrunder helhedskonceptet.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Cactus er blevet en fræk beach babe!

Her er verdens hurtigste og dyreste SUV