in ,

Skarp Toyota får power-indsprøjtning

 
Toyota C-HR ser skarp og dynamisk ud, og med en sportslig indsprøjtning med Gazoo-medicin, er den nu også blevet blevet mere adræt. 
Den særlige udgave har fået navnet C-HR GR Sport, og er den tredje bilmodel, Toyota præsenterer i en såkaldt GR Sport-version, der alle er udviklet af motorsportsafdelingen Toyota Gazoo Racing. 
C-HR GR Sport kan fås med to forskellige hybridmotorer – enten en 1.8-liters hybrid med 122 hestekræfter eller den noget mere kraftfulde 2.0-liters hybrid med 184 hestekræfter. 
Fælles for de to hybridudgaver er, at man ikke selv behøver at lade hybridbatteriet op. Det sørger bilen nemlig selv helt automatisk for under kørslen, hvilket gør, at man kan køre på ren el i op til halvdelen af tiden bag rattet. 
C-HR GR Sport har fået store 19” alufælge, et nyt affjedringssystem og en helt ny styretøjstuning, der giver en mærkbar forbedring i bilens dynamiske formåen – endda uden at gå på kompromis med modellens sædvanlige komfort. 
GR Sport-udgaven er spækket med fabriksmonteret udstyr, hvor bl.a. sortlakeret bitone tag, mørktonede sideruder og bagrude, nøglefri betjening, fuld LED-lygtepakke, automatisk el-foldbare sidespejle med varme, sædevarme og ratvarme opfylder de flestes behov for komfortudstyr.
Den ny C-HR GR Sport får premiere i Danmark i begyndelsen af 2021, hvor også priserne vil blive offentliggjort. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings