in ,

SEAT sætter pris på den ny Leon

Corona-krisen har lagt en dæmper på velkomstfesten på den ny Seat Leon. 

Danmarkspremieren i august skulle have været fejret med et stort åben-hus-arrangement, men det bliver erstattet af en hel introduktionsuge, hvor kunderne kan prøvekøre de hele tiden rengjorte biler uden frygt for smitte. 

Er der lagt en dæmper på festen, så er der til gengæld skruet op for nyhederne i fjerde generation af SEATs mest populæreste model. 

Det gælder design, komfortudstyr, nye assistentsystemer og ny motorteknologi. 

Fx har den nye eTSI-motor mild-hybrid-teknologi, som sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen. 

Den mest prisvenlige Leon 5D er en 1.0 TSI 90 hk Reference til 214.990 kr., med en merpris på 10.000 kr. for stationcaren Sportstourer.

Vil du have endnu mere udstyr, og kraftigere motor, er næste udstyrsniveau Style, som er med 16” alufælge, el-justerbare og opvarmede sidespejle samt sportskofanger.  

1.5 TSI 150 hk 5D Style koster 244.990 kr., mens du for 10.000 kr. ekstra kan få en 1.5 eTSI 150 hk DSG 5D Style, som både har mild-hybrid-teknologi og et 7-trins DSG-automatgear med shift-by-wire.  

Teknologien overfører førerens valg elektronisk til gearkassen, og derfor er den gamle DSG-gearvælger, der ligner en gearstang, erstattet af en lille gearvælger, som optager minimal plads mellem forsæderne.  

Luksusudgaven Xcellence og sportsmodellen FR har begge bl.a. adaptiv fartpilot, 10” skærm med navigation, 10,25” digitalt cockpit, parkeringssensorer bag og trådløs SEAT Full Link med Apple CarPlay. Derudover har Xcellence KESSY Advanced-nøglefri betjening.  

Motorerne og priserne på topudstyrsniveauerne er de samme: 1.5 TSI 150 hk koster 274.990 kr., 1.5 eTSI 150 hk DSG koster 289.990 kr., og 2.0 TDI 150 hk DSG koster 304.990 kr.  

Ligesom hos Reference og Style er merprisen for Sportstourer 10.000 kr. 

Ekstraudstyr er der masser af, du sætter bare flueben på købskontrakten og betaler ved kassen.

Men pas på, det løber hurtigt op!

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Mathiasen i Alfa Romeo i TCR

Martin Andersen storsatser i TCR