in

Poulsen i WEC og Le Mans i Corvette CR.7

Kristian Poulsen er tilbage i World Endurance Championship. 

Og Le Mans.

Den danske Le Mans-vinder og verdensmester for Young Driver Aston Martin sidste år, har skrevet kontrakt med franske Labre Competition og skal køre deres Corvette C7.R i GTE-Am.

“Jeg havde flere tilbud at vælge igennem, men kun det fra Labre gav mig mulighed for at genvinde både WEC og Le Mans,” fortæller Kristian Poulsen til vildmbiler.dk.

Foruden jobbet hos Labre er Poulsen også anmeldt i den europæiske Le Mans-serie, ELMS.

Med danske Massive Motorsport.

Og det bliver lige på og hårdt for Kristian Poulsen.

Begge serier sæsonstarter på Silverstone den 11.-12. april.

Om lørdagen skal han køre WEC og om søndagen ELMS.

Ved træning og tidtagning må han springe fra den ene bil til den anden, da de køres skiftevis de samme dage.

“Det bliver en hård omgang, men jeg har jo selv valgt det, så ingen piveri herfra,” siger Kristian Poulsen.

Det kommer som en lille overraskelse, at han igen satser på den rejse-krævende WEC-serie.

Han har tidligere udtalt til vildmbiler.dk, at der efter et hårdt 2014 skulle mere ro på i 2015.

Men et godt tilbud kan man jo ikke sige nej til. 

Kristian Poulsen testede i fredags med Labre Competitions Corvette C7-R på Sebring.

Sammen med sine italienske medkørere i WEC og Le Mans, Paulo Roberti og Gianluca Roda.

To erfarne enducance-kørere med fire sejre i FIA WEC i 2012.

Bilen, Poulsen og de to italienere skal køre i, er Jan Magnussens Corvette fra sidste år.

“Bilen føltes rigtigt god og teamet virker meget kompetent,” fortæller Kristian Poulsen.” Så jeg tror på, at vi har gode chancer for at vinde løb, ja endda Le Mans og WEC-serien.”

Labre Competition får fuld opbakning af fabriksteamet Pratt & Miller, og for at have de rigtige data til åbningsløbet på Silverstone gæstede de tuningsafdelingen i Detroit før testen på Sebring, hvor fabriksbilerne, og dermed også Jan Magnussen testede.

På tirsdag tester han sammen med Casper Elgaard og Simon Møller på Imola i Italien.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings