in

Ny Subaru familiebil i sportstøj

En praktisk familie-hatchback med undervogn fra en sportslig sedan.

Så kort kan nyheden om den ny Subaru Levorg skrives.

Men den fortjener flere ord med på vejen.

Subaru Levorg kombinerer det bedste fra to verdener, og gør det med ét slag inspirerende at køre i en praktisk hatchback.

Den er lidt større end tredje generations Subaru Legacy og Volvo V60, klassens bestseller.

Og så er den er praktisk indrettet og rummer hele 522 liter bagage.

Undervognen, firehjulstrækket, de skålformede sæder og et D-formet rat er overtaget fra sportsvognen  WRX STI.

Motoren er en 1,6-liter turboboxer med direkte indsprøjtning, som leverer 170 hk og 250 Nm.

Den stammer i lige linje fra den kraftfulde 2-liter motor, der sidder i Forester XT.

Gearkassen er et 6-trins Lineartronic automatgear, som kan betjenes via paddles ved rattet. Forprogrammerede geartrin giver god føling med accelerationen.

Styringen nævnes som præcis og neutral, og Active Torque Vectoring understøtter førerens ønsker ved at sende bilen i den retning, som rattet drejes.

Levorg 1.6 GT S har som første Subaru SRVD (Subaru Rear Vehicle Detection).

Et radarbaseret system, som holder øje med den blinde vinkel og advarer ved fare.

De samme sensorer anvendes til RCTA (Rear Cross Traffic Alert), som aktiveres, når bilen sættes i bakgear. Systemet scanner bag bilen og advarer om tværgående trafik.

Levorg får også adaptivt fjernlys, som automatisk blænder ned ved modkørende trafik. Og automatisk nedblænding af bakspejl samt aktivering af havariblinket ved en kraftig nedbremsning.

Subaru Levorg – navnet er afledt af Legacy Revolution Touring – bliver lanceret i Danmark primo oktober.

Priserne begynder ved 454.900 kr. og ender på 519.900 for topmodellen.

Den japanske NCAP-organisation har tildelt Subaru Levorg den højeste rating – 40 point ud af 40 mulige – for sin overordnede sikkerhed.

Derudover har Japan Industrial Design Promotion (JDP) præmieret bilen med “Good Design Award 2014”.

Fakta om Subaru Levorg 1.6 GT

Længde: 469 cm

Bredde: 178 cm

Højde: 148,5 cm

Akselafstand: 265 cm

Sporbredde f/b: 153/154 cm

Venderadius: 10,8 m

Samlet vægt: 2020 kg

Trækkapacitet: 1500 kg

Bagage min/maks: 522/1446 liter

Motor: 1,6 liter 4-cyl. boxer med direkte indsprøjtning, turbo og intercooler

Effekt: 170 hk ved 4800-5600 o/min

Moment: 250 Nm ved 1800-4800 o/min

Brændstofforbrug: 14,5 km/l

Emissioner: 159 g / km.

Tophastighed: 210 km/t

0-100 km/t: 8,9 sek

Hjul: 215/50-17

Gearkasse: Lineartronic automatisk 6-trins

Transmission: 60-40 symmetrisk firehjulstræk med Active Torque Split

Styretøj: Elektrisk-hydraulisk med tandstang

Affjedring f/b: McPherson fjederben / multilink dobbelt wishbone

Bremser: Ventilerede skiver hele vejen rundt

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Dennis Lind frikendt og kan køre DTC igen

Magnussen: Det bliver vildt i København