in

Ny rå Porsche-variant til sommer

Porsche fortsætter med at udvide 911-modelrækken.

Til sommer kan man her i Danmark vælge imellem fem forskellige GTS-varianter af den ikoniske sportsvogn.

Det er: 911 Carrera GTS med baghjulstræk, 911 Carrera 4 GTS med firehjulstræk – begge både som Coupé og Cabriolet – og 911 Targa 4 GTS med firehjulstræk.

Alle med 3-liters 6-cylindrede boxer turbomotor med 450 hk. Det er 30 hk mere end i 911 Carrera S og 20 hk mere end i den pågældende GTS-forgængermodel med sugemotor.

Alle varianter fås med manuel 7-trins gearkasse eller som ekstraudstyr med Porsche dobbeltkoblingsgearkassen (PDK).

Den hurtigste sprinter i familien er 911 Carrera 4 GTS Coupé: Med Porsche dobbeltkoblingsgearkasse (PDK) og standardmonteret Sport Chrono-pakke rykker den fra 0 til 100 km/h på 3,6 sek.

Alle GTS-modeller har en tophastighed på over 300 km/t. Den hurtigste med 312 km/t er Coupé-modellen med manuel gearkasse og baghjulstræk.

Trods den øgede ydelse omgås GTS økonomisk med brændstoffet: 911 Carrera GTS med PDK kører eksempelvis hele 12,0 km/l i henhold til NEDC. Det svarer til en CO2-udledning på 188 g/km.

Her er priserne:

911 Carrera GTS Fra kr. 2.374.130

911 Carrera 4 GTS Fra kr. 2.518.775

911 Carrera GTS Cabriolet Fra kr. 2.630.580

911 Carrera 4 GTS Cabriolet Fra kr. 2.775.427

911 Targa 4 GTS Fra kr. 2.775.427

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings