280 heste, firehjulstræk og DSG-gearkasse!
VW strammer Passat-programmet op med en GTR, en supersportslig version af Passat med R-Line aero-pakke, LED-lys og 18″ fælge.
Det ville være den perfekte firmabil, hvis det da ikke lige var for et formentligt højt beskatningsrundlag.
Motoren er en 2-liters turbo, TSI, og firehjulstrækket er VWs velkendte 4-Motion.
DSG-gearkassen er sekstrins og undervognen det adaptive DCC.
Den rykker fra stående til 100 km/t. på 5,5 sekunder og har en topfart på 250 km/t.
Forbruget ligger omkring 14 km/l., og CO2-udslippet er på 159 g/km.
Der foreligger ikke noget om den danske pris, ej heller hvornår den præsenteres herhjemme.
I Sverige opgives prisen til 424.900 sv. kr. for en sedan og 434.900 for en Sportscombi.
Bare vi havde svenske tilstande!!!
GIPHY App Key not set. Please check settings