Efter 1 og 3 kommer 2!
Det lyder ikke helt logisk, og det er heller ikke let at forstå, hvorfor BMW lancerede X1 og X3 før X2, men den er nu på vej og lanceres i Danmarks til marts.
X2, der skal fylde hullet ud mellem sine to søskende, spiller mere på stil end det praktiske.
Og tak for det, for X1 og X3 var ikke designmæssigt helt vellykkede.
BMW X2 deler mange komponenter med X1 og Mini Countryman.
Det vil sige, at den er bygget på BMWs UKL2-platform, et chassis, der begrænser motorudvalget til firecylindrede, men som stadig giver mulighed for firehjulstræk på topmodellerne og i teorien også plug-in-hybrid.
Helt elektriske udgaver tales der ikke om.
Den ny X2 er bemærkelsesværdig tæt på Concept X2, der blev vist på Paris Motor Show 2016.
Den har samme akselafstand som X1, men er med kortere overhæng, hvilket giver et mere dynamisk udseende, men også et 35 liter mindre bagagevolumen.
Designmæssigt ligner X2 med en syv cm laverede laglinje mere end hatchback end en coupé-SUV.
Bilen fås i en basisversion og som noget helt nyt i M Sport og M Sport X. De to M sportsudgaver har sports hjulophæng med stivere affjedring og støddæmpere samt en lavere frihøjde.
Fra lanceringsstarten i marts kan der vælges mellem tre forskellige udgaver. BMW X2 sDrive20i, BMW X2 xDrive20d og BMW X2 xDrive25d.
Begge dieseludgaver kommer standard med BMW’s intelligente firehjulstræk xDrive og ottetrins automatgear Steptronic. Benzinudgaven har syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse Steptronic og forhjulstræk.
Alle motorvarianter er firecylindrede.
Senere tilføjes der flere motorvarianter til programmet, herunder den trecylindrede BMW X2 sDrive18i samt de firecylindrede xDrive20i, sDrive18d og xDrive18d
BMW X2 er naturligvis med de nyeste sikkerhedssystemer og innovationer, herunder Driving Assistant Plus, som indeholder aktiv fartpilot med Stop&Go-funktion, køassistent, advarsel for vognbaneskift, advarsel for påkørsel bagfra, advarsel for kollision med biler og personer (City Braking), automatisk nedblænding af langt lys og information om hastighedsbegrænsninger.
Som noget helt unikt i klassen fås BMW X2 med et fuldfarvet Head-Up Display, som viser alle relevante køreinformationer på forruden indenfor kørerens synsfelt.
GIPHY App Key not set. Please check settings