Det er da utroligt!
Der bliver ved med at dukke interessante danske bilsamlinger op.
Denne gang er det den nu afdøde Ringsted-entreprenør, Preben Boisens mange biler, der skal sælges.
Og igen er det Campen Auktioner i Randers, der skal skaffe den bedste pris på bilerne.
Det sker Palmesøndag.
Preben Boisen begyndte at samle på biler i 1979 og havde for det meste fire-fem biler på nummerplader af gangen.
Han første bil var en Borgward Isabella, og af slutningen 80’erne havde han flere end 100 biler i samlingen..
I dag er der 45 tilbage og blandt dem er flere aldeles sjældne køretøjer.
En meget sjælden Glas 1700 TS 4 dørs sedan, årgang 1966. Den blev beskrevet som drømmen fra Dingolfing i Tyskland.
1700 TS-modellen kun blev fremstillet i cirka 1200 eksemplarer.
En anden unit bil er Lloyd LT600 pick-up, årgang 1958. Denne bil er uhyre sjælden, måske den eneste i Danmark.
Det er også værd at fremhæve Auto Union (DKW Munga) jeep, årgang 1959. Den blev i stor stil brugt af det tyske militær, men der kom nogle eksemplarer til Danmark, hvor den i dag er sjælden.
Andre interessante biler er:
Borgward Isabella 1,5 liter, 2-dørs sedan, årgang 1959.
NSU R0 80 4 dørs sedan, årgang 1972, med Wankelmotor (rotationsmotor).
Austin Princess HLS, 4 dørs sedan, årgang 1976.
Goliath GP 900 E, 2 dørs sedan, årgang 1954.
Sunbeam Hunter 1725, 4-dørs sedan årgang 1967,
Vil du mærke det royale sus, kan du byde på en Daimler Sovereign, 4,2 L, 1981, der kun har været kørt af Kongehuset.
De medfølgende Danske papirer på bilen viser, at bilen har tilhørt hendes Kongelige Højhed dronning Margrethe.
GIPHY App Key not set. Please check settings