in

Mikkel Jensen skal også køre LMP3

Racertalentet Mikkel Jensen kan skrive endnu et job på sit CV.

For kort tid siden kunne vildmbiler.dk afsløre, at han er blevet en del af BMWs juniorprogram, og nu kan vi fortælle, at han også skal køres LMP3 i den europæiske Le Mans-serie.

Mikkel skal køre for AT Racing og skal dele bilen med far og søn, Alexander Talkanitsa Jr og Alexander Talkanitsa.

De to hviderussere er som Mikkel Jensen debutanter i LMP3.

“De har kørt GT-racing i en Ferrari, der var serviceret i AF Corse, og det samarbejde har de været så glade for, at de har fået AF Corse til også at servicere LMP3-raceren,” fortæller Mikkel Jensen til vildmbiler.dk.

Den unge østjyske kører har testet på tre baner for sit ny team, og i den sidste test på Monza kørte han, under sine ene teamkammerats navn, hurtigste LMP3-tid.

“Jeg har et rigtigt godt samarbejde med mine to teamkammerater. Jeg syntes, vi fungerer rigtigt godt sammen, og jeg mener, at vi er rigtigt godt forberedte til sæsonstaren på Silverstone den 15. April,” siger Mikkel Jensen.

LMP3-raceren er med en 420 hestes 5-liters V8 motor, og med en vægt på bare 900 kg og masser af downforce helt anderledes at køre end den BMW M6 GT3 Mikkel skal køre for BMW.

“Specielt i indbremsningerne til svingene er der stor forskel,” fortæller Mikkel Jensen. 

Udover Mikkel Jensen kører også Morten Dons ELMS i LMP3 i denne sæson.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Er din bil blandt de mest solgte?

10 Ferrari og Porsche på dansk auktion