in

Mikkel Jensen håber på DTM

BMWs danske juniorkører, Mikkel Jensen, jublede, da det blev offentliggjort, at Aston Martin stiller op i DTM allerede fra næste år. 

Det var nemlig et ufravigeligt krav fra BMW, at der senest fra 2020 skulle et tredje team ind i serien som afløser for Mercedes. 

Når det glæder Mikkel Jensen, så er det fordi han nu øjner en chance for at få et sæde i den højt profilerede standardvognklasse. 

“Audi sætter otte biler ind i DTM næste år, og det håber jeg også BMW gør, for så jeg har en chance for at få et af de eftertragde sæder,” fortæller Mikkel Jensen til Vildmedbiler.dk. 

BMW har foreløbig tre tobilsteam på plads, og forhandler om et fjerde 

Mikkel Jensen havde forventet at finalen i ELMS (LMP3) i Portimao i Algarve sidst i oktober ville være den sidste opgave i denne sæson, men BMW har bedt ham om at komme til Barcelona i denne uge for at køre weekendens finale i GT Open. 

Han skal køre for det tjekkiske team, Senkyr Motorsport, sammen med teamets faste kører, slovakken Richard Gonda.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny Skoda går i kødet på Golf

Ny BMW med Rolls-Royce-teknik