in

Michael Christensen førte og crashede

Michael Christensen sluttede WEC-sæsonen af på den værst tænkelige måde. 

Porsches danske fabrikskører overså i WEC-finalen i Bahrain en hurtig Toyota LMP1-protoype i indgangen til et højre-vestre svingkombination med det resultat at de biler stødte sammen så Michael Christensen røg af banen og måtte udgå. 

“Jeg så simpelthen ikke Toyota’en, da den var i min “døde” vinkel ,og jeg havde heller ikke ventet et overhalingsforsøg af Kamui Kobayashi i netop den kurve,” sagde Michael Christensen i et Tv-interview efter løbet. 

På det tidspunkt uheldet skete, præcis halvvejs i det seks timer lange løb, var danskeren og hans medkører Kevin Estre på løbet førsteplads i GTE Pro-klassen i deres Porsche 911 RSR efter flot kørsel. 

Vurderet over hele sæsonen har det ikke Christensen og Estres år. Det skal hurtigt glemmes og fokus rettes mod den kommende “Super Season” sæson, hvor der bl.a. køres to gange på Spa og på Le Mans. 

Nicki Thiim og Marco Sørensen sagde farvel til deres følgesvend i efterhånden flere sæsoner, danskerbilen, en Aston Martin V8 Vintage GTE. Der er nu kørt på pension og vender hjem til dens ejermand, danske Jan Struve i Schweiz. 

Afskedsløbet blev fejret med en flot speciel dekoreret racer, men løbet var der ikke meget at skrive hjem om. De danskere, der kunne kalde sig verdensmestre helt frem til finalen i Bahrain, sluttede som nummer fem, to omgange nede efter at have døjet med dækkene og mangel på motorkraft. 

Alle biler i klassen skal næste år køre på Michelin og det vil helt klart øge jævnbyrdigheden. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Du giver da ikke fingeren i trafikken?

VMB: Dennis Lind tilbage til DTC