Dennis Lind vender overraskende tilbage til DTC i den kommende sæson.
Det erfarer vildmbiler.dk.
“Der ved i mere end jeg selv,” siger Dennis Lind i et svar på Facebook.
2013-mesteren forlod sidste år pludselig Massiv Motorsport og DTC for at forfølge drømmen om en professionel racerkarriere.
Et dramatisk farvel, da han brød en kontrakt og “stak” af til udlandet for at køre for et Lamborghini-team i mærkeserien, Lamborghini Super Trofeo.
Sagen endte i retten, og den har nu afgjort, at Dennis Lind skal betale penge tilbage til Massive Motorsport for at bryde kontrakten.
Udlandseventyret blev ikke den ventede succes for Dennis Lind, da pengene slap op for hans team, og at det derfor kun blev til sporatiske optrædender i serien.
Han nåede dog at vinde World Series sidste år, mens han i årets finale på Imola den 18.-19. november, opnåede en fjerdeplads i det første løb, mens han udgik i det andet.
Dennis Lind skal næste år, efter hvad vildmbiler.dk erfarer, køre for Lars Mogensens LM Motorsport, hvor også Frederik Schandorff er i stalden.
Han træder ind i teamet i stedet for Nicolaj Eberhardt.
Et andet stort navn i DTC skifter også team. Det er Mikkel C. Johansen, der efter hvad vildmbiler.dk erfarer skifter fra Flexlease.nu/StrøjerTegl til et nyt team, hvor han bliver teamkammerat med Kim Lund.
Mikkel C. Johansen har indkaldt til pressemøde på torsdag, hvor de nærmere detaljer om samarbejdet vil blive offentliggjort.
Hvem der skal afløse ham hos Flexlease.nu/StrøjerTegl er endnu ikke afgjort, men jeg kender teamchef John Nielsen så godt, at jeg ved, at han allerede er langt fremme med at finde et nyt ungt talent.
GIPHY App Key not set. Please check settings