650.000 bilister skal have sommerdæk på i denne måned.
Har du dem allerede, er det bare at køre hen til autoværkstedet og få dem sat på.
Nemmere kan det ikke være!
Skal du ud og købe nye, er det en helt anden sag.
Udbuddet er stort, priserne meget forskellige og ikke mindst har dækkene meget forskellige egenskaber.
Men nu får du hjælp af en ny mærkningsordning, der gør det markant lettere for bilisterne at finde de bedste dæk.
”Skal man ud og købe nye dæk, så giver EU-dækmærkningen køberen information om dækkenes evne til at bremse på våd vej samt deres støjniveau og greb i asfalten,” fortæller adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per. V. Rasmussen.
Fakta:
Så stor forskel er der på de bedste og dårligste dæk.
- Spar 7,5 pct. på brændstofregningen.
Ved at vælge et dæk i den bedste kategori i stedet for et i den dårligste sparer du op til 7,5 pct. på brændstofregningen på grund af mindre rullemodstand. - Du bremser markant hurtigere.
Dæk i den bedste kategori har op til 30 pct. kortere bremselængde end dæk i den dårligste kategori. Det betyder, at en bil, der kører med 80 km/t med dæk i kategori A, stopper hele 18 meter før end en bil med dæk fra den ringeste kategori. - Halvér dækstøjen.
Dæk i den dårligste kategori støjer mere end dobbelt så meget som dæk i den bedste kategori.
Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen
GIPHY App Key not set. Please check settings