Den tiltagende krise i Mellemøsten vil banke prisen på råolie op og gøre det dyrere at være pendler eller bilejer også i Danmark.
Men du kan selv gøre dit til, at udgifterne til brændstof ikke løber løbsk. Og som sidegevinst reducere din bils CO2-udslip.
Her er fem godt tips:
Hvis du sænker farten en smule, vil du også sænke motorens omdrejninger, hvilke giver en bedre brændstoføkonomi. Hvis du blot sænker farten med to til fire km/t, i forhold til den hastighed du normalt kører, så vil det ikke påvirke din rejsetid betydeligt, men du vil derimod, opleve at din bil køre længere på literen.
Ved at holde en konstant fart hvor du undgår unødvendig acceleration, vil du kunne spare en hel del på brændstofforbruget. Hvis du har en fartpilot, er det nemt at holde en konstant fart, som vil spare dig for mange penge. Men hvis du har en bil, hvor der ikke er monteret en fartpilot, så kan det være svært at holde en stabil fart. I nogle tilfælde kan det være en god ide at få eftermonteret en fartpilot i din bil da besparelsen på brændstof, på længere sigt vil være større end udgifterne til at få eftermonteret en fartpilot.
Hvis du holder godt øje med trafikken, så vil du nemt kunne minimere brugen af bilens bremser. Du bør gøre alt for at undgå de helt hårde opbremsninger, da det er dem, der går mest ud over brændstoføkonomien. Et godt råd til at bremse bilen på en økonomisk måde, er at bruge motorbremsen til at sænke bilens fart så meget som muligt. Fx hvis du er på vej imod en rundkørsel eller vejkryds, så bør du slippe speederen i god tid og beholde bilen i gear, imens du triller hen mod rundkørslen eller vejkrydset, på den måde vil du bruge motorbremsen til at sænke farten. Dette råd vil både spare dig for penge på brændstof men også forlænge levetiden på dine bremser.
Et for lavt eller højt dæktryk er ikke blot farligt, men det øger også bilens brændstofforbrug, og slider mere på bilens dæk. Hvis dæktrykket ikke er korrekt, kan det koste helt op til to-tre pct. mere i brændstof. Hvis dit dæktryk er for højt, minimere du også dækkets kontaktoverflade med vejen, hvilke giver mindre vejgreb.
En sund og vedligeholdt motor kører længere på en liter brændstof, end en bil der ikke får udført service indenfor serviceintervallerne. Overbelastet luftfilter, slidte tændrør, tilstoppede brændstofinjektorer, dårlig olie, er alle nogle ting, der giver en dårlig brændstoføkonomi, og reducere levetiden på din motor. De penge du bruger på at overholde bilens servicebog, er hurtigt tjent hjem ved en bedre brændstoføkonomi og færre værkstedsregninger.
God tur!
GIPHY App Key not set. Please check settings