Det burde ikke være nødvendigt, igen at råbe danske bilister op omkring bruges af baglyset. Men desværre så ser vi stadig mange gange om dagen biler uden lygterne tændt i dårlig sigtbarhed.
Det er simpelthen for dårligt – og ikke mindst farligt. Du udsætter både dig selv og andre for øget risiko for at blive impliceret i et færdselsuheld eller en alvorlig ulykke.
Mange biler på det danske marked er blevet leveret med kørelys, der kun tænder forlygterne, derfor skal man selv sørge for at tænde baglyset manuelt, når lysforholdene ændrer sig.
Og det kan åbenbart være svært at huske.
Gør du det ikke vanker der en bøde på 1000 kr., hvis du bliver stoppet af politiet.
Ejer du en bil, der ikke automatisk tænder baglygterne, når det bliver mørkt, så få lavet en permanent løsning. Faktisk kan et ganske lille indgreb gøre lyset på din bil sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så du slipper for bekymringerne.
Nogle nyere bilmodeller kan omkodes, så baglygterne tændes automatisk, så snart motoren startes – men det er langt fra alle. Hvis din bil ikke har den mulighed, så findes der en anden løsning, der virker til langt de fleste biler på markedet. En simpel eftermontering af en lille kontrolboks, sikrer på samme måde, at bilens baglygter altid tændes, når motoren startes.
Det er en god investering, for hvem ønsker at blive overset og ramt af en bagfra kommende bil med alvorlige skader til følge.
GIPHY App Key not set. Please check settings