in

Hyundai afslører ny i10

“Go Big”! 

Under dette motto lancerer Hyundai en ny i10 på biludstillingen i Frankfurt senere i denne måned. 

Og den er klædt på til at gøre det onde ved de andre biler i A-segmentet, der bliver færre og færre. Både på design, udstyr og sikkerhed. 

Designmæssigt har Hyundai ramt plet. Den ligner til forveksling den ny Ford Focus, men det skal den ikke være ked af, tværtimod.

Den ny i10 fås med fire eller fem sæder, og takket være en fire cm længere akselafstand er der mere benplads bagi. 

Bilen som helhed måler nu 367 cm i længden og 168 cm i bredden mod tidligere 364,5 cm og 166 cm. 

Bagagerummet er som i forgængeren 252 liter. 

Indvendigt præges instrumentpanelet af et vandret design med en integreret otte tommer berøringsskærm. Fabriksbillederne viser også 3D-effekt på dørsiderne, dele af instrumentpanelet og midterkonsollen. 

Motorprogrammet omfatter som tidligere en trecylindret og en 1,2 liter firecylindret med henholdsvis 67 og 84 hestekræfter. De kan kombineret med ententen en femtrins- eller halvautomatiske gearkasser. 

Opdatering: Den ny Hyundai i10 lanceres i Danmark i starten af 2020.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Danmark får Top Gear-program

Ekstrem Lambo-hybrid med 819 hk