in

Her er verdens hurtigste familiebil

Et gammelt ordsprog siger, at en Rolls Royce bliver kørt for dig, mens en Bentley bliver kørt af dig.

Det gælder vist stadig.

Så kan du lide fart, selv sidde bag rattet og have familien med, er Bentley Continental Supersports et godt valg.

Med 12 cylindre, 700 hestekræfter, 1017 newtonmeter, en acceleration fra stående til 100 km/t. på 3,4 sekunder og en topfart på 336 km/t. er den verdens hurtigste serieproducerede firepersoners bil.

Bentley Continental Supersports har træk på alle fire hjul med standard 40 pct. træk på forhjulene og 60 på baghjulene. Det kan dog justeres i forhold til underlaget.

Bentley’en er en stor tung bil og det kræver store bremser – og det har den. De er af typen carbon-ceramic, og er de største af den type i verden.

Fælgene er 21″, de er i aluminium og er hver fem kilo lettere end på den tidligere model.

Bentley Continental Supersports har fået flere unikke designdetaljer for at give et mere sportsligt udseende. Foran er kommet en carbon-splitter til og bagpå en carbon-diffuser.

Der er i det hele taget brugt masser af carbon og Bentley tilbyder som ekstraudstyr en motorhjelm helt i carbon.

På trods af de voldsomme kræfter lover Bentley, at passagererne vil opleve køreturen som en drøm.

Og at ham eller hende, der sidder bag rattet, har kræfterne og køreegenskaber til at sætte de fleste biler til vægt.

Også dem med bare to sæder.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Michael C: Glæder mig til Daytona

Første officelle foto af power-Kia