Brændstofpriserne er i bund i øjeblikket, og det betyder mindre opmærksomhed på bilernes forbrug.
I USA har det endda betydet, at salget af fx elbiler er faldet drastisk.
Men intet varer som bekendt evigt. Desværre!
Brændstofpriserne vil med garanti stige igen, og derfor vil det allerede nu være klogt at kigge lidt fremad, når der skal investeres i ny bil.
vildmbiler.dk har fundet en række biler, der kører over 30 km/l., så du kan være lidt bedre på, når du går på indkøb.
Ideen til artiklen fik jeg, da der for et par dage siden lå en mail fra Opel i ind boksen, der fortalte om en ny Corsa-version, 1,3 CDTI, der efter EU-normen kan køre 32,3 km/l.
Ganske imponerende, men for at opnå det flotte forbrugstal skal der en automatgearkasse til.
Og så ender prisen på 214.000 kr. inklusive levering.
Vælger man udgaven uden den automatiske transmission er forbrugstallet 30,4 km/l.
Det ville jeg stille mig tilfreds med – og spare lidt på investeringen.
Andre biler, der kører over 30 km/l. er:
Skoda Octavia Greenline, 31,3 km/l., flot for en stor familiebil.
Citroën C3 BlueHDi 100 Start&Stop med Seduction-udstyr kan præstere 33,3 km/l.
Renault Clio Optimized med 1,5 liter dieselmotor og et forbrug på 32,3 km/l.
VW Polo Bluemotion med 1,4 liter motor har et forbrugstal på 32,3 km/.
Audi A3 Sportsback Ultra 1,6 TDI kan køre 30,3 km/l.
Ford Fiesta 1,6 TDCI Econetic 30,3 km/l.
Kia Rio og Hyundai i20 1,1 CRDI 30,3 km/l.
Forbrugstallene er en god indikation på, at der er tale om en sparsommelig bil, men der kræves faktisk en del for at nå fabrikkens tal, i flere tilfælde er det endda umuligt.
For at nå i nærheden af forbrugstallet, skal du lægge kørestilen totalt om, ikke forstået på den måde, at der skal køres med blød hat. Men der skal køres med omtanke, du skal være forudseende, følge bilens gearskifte indikator og køre med let speederfod.
Der kan faktisk gå sport i at køre økonomisk, og så er det jo penge lige ned i lommen at spare på dråberne.
GIPHY App Key not set. Please check settings