in

Hård start for LMP2-debutanter

Racerkørerne Anders Fjordbach og Dennis Andersen kommer på en stor opgave lørdag eftermiddag på Formel 1-banen Silverstone i England.

De to danskere debuterer med det danske team, High Class Racing, i første afdeling af European Le Mans Series i LMP2-klassen.

I klassen der rangerer lige under LMP1, som Tom Kristensen har vundet mange store sejre i.

Der er Anders Fjordbach og Dennis Andersen første løb i LMP2. De stiller op i en spritny Dallara-Gibson, som i år er langt hurtigere end sidste års model, og selv om løbet på Silverstone “kun” er fire timer langt, bliver det en kæmpe fysisk og psykisk udfordring.

De to danskere har i årets først tests på spanske og italienske racerbaner fundet en god rytme i bilen og har konstant været blandt det hurtigste.

“Men test er test, så det er først, når det virkeligt gælder, vi finder ud af, hvad konkurrenterne har i ærmet,” siger Anders Fjordbach. 

“Vi har en god fornemmelse men hvad vi tror, det kan blive til, holder vi for os selv,” tilføjer den ålborgensiske racerkører fra Silverstone. 

For Dennis Andersen, der er bosiddende i Sydspanien, er debuten i LMP2 virkelig en udfordring, og han betragter 2017 som et læreår.

“Der er så meget nyt at forholde sig til, både på og uden for banen, så jeg satser på det sikre i starten og bygger på, som sæsonen skrider frem,” siger Dennis Andersen. 

Han har dog udviklet sig positiv i det sidste år, så han finder måske topformen hurtigere end han forventer.

Målet for High Class Racing er Le Mans, og det kan blive allerede i 2018.

Anders Fjordbach, der har fået sin raceropdragelse i danske DTC, tyske VLN og iden internationale Renault RS.01-klasse.

Dennis Andersen har tidligere kørt Blancpain i en Ferrari, og i 2016 Renault RS 01 sammen med Fjordbach.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er verdens bedste biler

Se skrotbiler blive til guld på TV