Det er i år 50 år siden, som tiden dog går, Steve McQueens filmklassiker ”Bullitt” var det store hit i biograferne.
Og for at fejre det, havde Ford taget en helt ny limited-edition Mustang Bullitt med på biludstillingen i Detroit.
Sammen med den originale Mustang GT fastback fra 1968, kørte den ind på podiet under stor jubel fra publikum.
Den ny Bullitt er med en opdateret 5.0 liters V8-motor med 475 buldrende hestekræfter, et moment på 569 Nm og en tophastighed på 262 km/t. Den leveres med manuelt gearskifte, hvor gearstangens hoved, i en hyldest til originalen, er udskiftet med den ikoniske hvide billardkugle.
”Den ny Bullitt er som Steve McQueen ubesværet cool,” sagde Darrell Behmer, Mustangs chefdesigner ved præsentationerne, og fortsatte: ”Som designer er det min yndlings-Mustang – helt blottet for striber, spoilere og mærkater. Den behøver ikke at skrige efter opmærksomhed – den er bare cool.”

GIPHY App Key not set. Please check settings