in

Ford Escort med 250 heste

Ulrich Andersen fra Sønderborg har meldt sin ankomst til Classic Race Aarhus med en nybygget Ford Escort BDG 1800 med 250 hestekræfter. 

En heftig sag, som kunne have været endnu mere heftig, hvis Ulrich lige havde haft 75.000 kr. ekstra på kontoen. Det er nemlig prisen for at få skiftet karburatorerne på motoren udskiftet med et indsprøjtningssystem.

“Det bliver ikke lige i denne omgang, men kan jeg ikke følge med klassens skrappe drenge, så må vi jo kigge på det,” siger han. 

Ulrich Andersen har hele vinteren bygget sin Ford Escort RS 2000 om med hjælp fra Bruno Hansen og Casper Åskov, der selv bygger en bil magen til.

Han har skaffet motoren til Ulrichs racer.

Ombygningen omfatter ny gearkasse, bremser, bagtøj og meget mere.

“Det har været en større proces,” siger den dobbelte Hill-Climb mester. “Men nu skal det være, jeg vil med op foran, hvor gassen brænder.” fortæller Ulrich Andersen. 

Han har været aktiv racerkører i to omgange, fra han var 20 til 24 år og igen siden 2012.

“Der kom kone, børn og parcelhus i vejen, men lysten har altid været der,” slutter synsmanden fra Sønderborg, der kører i 76-klassen og har en tredjeplads på FDM Jyllandsringen som bedste resultat. 

Han deltager i år i Danish Masters Serien, der også omfatter Classic Race Aarhus.

Classic Race Aarhus køres omkring Mindeparken i dagene 22.-24. maj. 

Det er Danmarks største motorsports-event, og modtog tidligere på årets Dansk Motorspor Award – for anden gang.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Heiselberg og Jägermeister BMW’en

Tom K. svinger pisken  over Audi-kørerne