De første detaljer og officielle billeder af den ny Opel Insignia offentliggøres onsdag morgen kl. 08.00.
Men Vildmedbiler.dk kan her som det første danske medie med tilladelse fra den amerikanske fotograf, Chris Doane, vise et spionbillede af Sports Tourer-modellen.
Billedet er taget i Los Angeles, og det viser OPC Line-udgaven med store hjul og smarte designdetaljer, bl.a. sideskørter.
Der er ikke offentliggjort meget om den ny Insignia, men pressechef hos Opel Danmark, Erik Morsing, har tidligere udtalt til vildmbiler.dk, at den rummæssigt har lige så meget at tilbyde som Skoda Superb.
Og det siger ikke så lidt.
Men i morgen er vi meget klogere på de tekniske detaljer.
Vi ved dog allerede nu, at den ny Insignia kommer med 4-cylindrede turbomotorer.
I USA kommer Insignia til at hedde Buick Regal GS Wagon eller Regal Tour X, når den kommer på markedet i slutningen af næste år.
I Australien skal den hedde Holden NG Commodore.
Den ny Insignia får verdenspremiere på biludstillingen i Geneve i marts og kommer på det danske marked til maj og en måned senere som Sports Tourer.
Stay tuned!

GIPHY App Key not set. Please check settings