in

Filmbil i skumle omgivelser

Hvad har Batman, Superman og Jeep tilfælles!

Et godt spørgsmål, som der siges, når svaret er svært at finde.

Men vi har det!

Alle tre er med i den ny film, “Batman v Superman: Dawn of Justice”, der netop har haft premiere.

De to superhelte kender vi og ved hvordan de ser ud.

Men den ny Jeep Rennegade Dawn of Justice Special Edition er ukendt for de fleste. Den er klædt i sort, ude og inde, så den matcher filmens univers.

Den barsk ud med de specielle logoer i sort højglans på ydersiden og interiøret i en børstet og matsort fremtoning.

Det sorte look præger alt fra de 18” alufælge, indsatsene omkring tågelygter og baglygter samt kølergrillen og selve Jeep-emblemet.

Dertil kommer de indvendige detaljer i matchende sort og mørkegrå toner.

Under motorhjelmen ligger en 1,6 liters benzinmotor med 110 hk, og udstyret omfatter blandt andet aircondition, parkeringssensor bag, sædevarme for samt opvarmet rat.

Lanceringen af limited edition modellen er en del af et større samarbejde mellem Fiat Chrysler Automobiles og Warner Bros. Studios.

Jeep Renegade Dawn of Justice Special Edition kan opleves hos landets autoriserede Jeep-forhandlere i Fredericia og Nærum, og den koster 275.775 kr.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings