Fiat 500 er blevet en af alle tiders mest ikoniske og elskede biler.
Men der skal arbejdes hårdt på de indre linjer for at fastholde interessen for den lille italiener, der første gang fik asfalt under hjulene tilbage i 1957.
Og det bliver det!
Det nyeste påfund er en Fiat 500 Vintage
I den kombineres det velkendte klassiske design med en række eksklusive detaljer, og en kvik TwinAir Turbomotor med 80 hk.
Fiat 500 Vintage kan fås i fire klassiske farver; rød, cappuccino, sortmetal samt den oprindelige genkendelige pastel-lyseblå farve.
Alle farverne kombineres i Vintage ’57-versionen med hvidt tag – en reference til lærredstaget på den originale Fiat 500 fra 1957.
Vintage ’57 er yderligere prydet med et helt specielt vintage Fiat-emblem ud- og indvendigt. Sidespejle, antenne og instrumentbord er holdt i hvidt, ligesom bilens meget specielle 16” hvid/krom alufælge sender tankerne tilbage mod halvtredsernes karakteristiske design.
Indvendigt er der ligeledes kælet for de eksklusive retrodetaljer, bl.a. med tofarvede lædersæder, læderrat og lædergearknop.
Blue&Me® lydanlæg med Bluetooth og Mediaplayer samt klimaanlæg er standard.
Prisen er 182.990 kr. ekskl. levering, men du kan også lease den til 2295 kr. om måneden.
Med bare 1957 kr. i førstegangsydelse.
Et kreativt tal!



har selv haft en af de oprindelige og det var en dejlig lille lille bil uden nogen form for luksus men kunne transportere fra A til B sommer og vinter sommer med taget nede og vinter med taget oppe det var før klima anlægget men dog bund og sidder