Ferraris forrygende fartmaskine!

Ferrari F12 Berlinetta er en af de mest kraftfulde supersportsvogne i verden!

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til forbedring.

Det er den ny ekstreme F12tdf  en bevis på.

Det med navnet vender jeg tilbage til.

V12-motoren på 6,3 liter har 40 heste flere end den i Berlinetta-udgaven, 769 mod 729 heste.

Det maksimale moment er 705 Nm ved 6.750 o/m., men 80 pct. af det er allerede til rådighed ved 2.500 o/m.

Sagde du bundtræk.

Men det er ikke kun motoren, Ferrari har puslet med, også gearskiftet er optimeret.

F1 dobbeltkoblingsgearkassen har seks pct. kortere udveksling, og det betyder, at den skifter 30 pct. hurtigere opad og 40 pct. nedad.

Wauv, siger jeg bare!

Køreregenskaberne har fået et boost med et baghjulsstyrings-system, som kendes fra Porsche. Det kontrollerer hastighed og styretøjets vinkel og indstiller baghjulenes vinkel derefter, så risikoen for overstyring begrænses.

F12tdf vejer 110 kg mindre en F12 og det giver bedre præstationer. F12tdf bryder nemlig tre sekunder-barrieren ved rykke til 100 på bare 2,9 sek.

Det er to tiendele hurtige end “standard” F12’eren.

0-200 klarer den bare 7,9 sek. Tophastigheden er 340 km/t.

Ferrari har også tryllet med aerodynamikken på F12tdf, så den ved 200 km/t. har 230 kg mere downforce en standard F12’eren.

Det får den til at bide sig fast i asfalten, hvis føreren altså tør holde på, både når det går ligeud og i svingene.

Sammenlignet med LaFerrari hybrid supersportsvognen er F12tdf to sekunder langsommere på en omgang på Ferraris Fiorano test-bane.

Men det behøver den ikke skamme sig over.

Og så det med navnet.

Tdf står for Tour de France!

Hvordan hænger de to ting sammen?

Ikke på nogen måde, hvis du tænker på cykelløbet.

TDF henviser til et udholdenhedsløb i Frankrig, der blev kørt mellem 1899 og 1986.

Og domineret af Ferrari i 50’erne og 60’erne