in

Elektro-chock fra Aston Martin

Det bliver værre og værre.

En Audi, der blæser forbi uden at sige en lyd, er til at leve med, men at se en Aston Martin gøre det samme, det er sgu for meget!

Men vi kan lige så godt vænne os til til det.

Tesla har sat brand i supersportsvognsklasse, og den er umulig at slukke.

Aston Martins Tesla-dræber er en heftig sag.

Den er er baseret på den firedørs Rapide, den vil have 800 heste og en rækkevidde på 360 kilometer.

Den kommer på asfalt i 2016, og det tror jeg, de glæder sig til i London-forstaden Chelsea, hvor de er godt og grundigt trætte af unge milliardærsønner, der drøner op og ned ad gaderne i supersportsvogne med høje omdrejningstal.

Problemet er så stort, at Londons bystyre har lovgivet imod det.

Aston Martins chef, Andy Palmer, oplyser, at der kun vil blive bygget få hundrede e-Rapide (hvad det så end betyder!) om året til en pris mellem 200.000 og 250.000 pund.

Han oplyser også, at der kommer flere strømførende biler fra Aston Martin, og den næste vil blive en DBX crossover med træk på alle fire hjul.

Det bliver dog først i 2020.

Forinden kommer Rapide i en benzin-hybrid og derefter i en almindelig benzinudgave.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Fartgrænser på Nordschleife bliver ophævet

Bror og søster satser alt på racerløb