in

Ekstra Plus til Passat

VW har kørt to ny udgaver af Passat i stilling.

Ford skal jo ikke løbe med al opmærksomheden med deres nye chokpriser på Mondeo.

Der handler om en attraktiv indstigningsmodel og Plus kampagne-modeller med masser af ekstra udstyr uden merpris.

Billigste pris for en veludstyret Passat er nu 321.792 kr. for en limousine og 335.192 kr., hvis det skal være en stationcar.

Skal den køre som firmabil hedder beskatningsprisen 286.627 kr. (Variant: 300.017 kr.).

Modellen er med 1,4 liter TSI-motor med 125 heste og et fabriksopgivet forbrugstal på 18,5 km/l.

Plus-modellerne er i Comfortline og Highline-versionerne, og i dem har udstyret fået en ekstra tand opad.

Opvarmeligt multifunktionslæderrat, varme på bagsædets yderpladser, samt en opvarmelig frontrude gør, at du slipper for at skulle skrabe den fri for is.

Udstyrslisten omfatter også adaptiv fartpilot (standard på Highline), bakkamera, Light assist, nøglefri betjening (kun Highline) og el-klapbare sidespejle.

Alle Plus-versioner er udstyret med DSG-gear, og der kan vælges mellem fire motorvarianter; 1.4 TSI (150 hk), 1,8 TSI (190 hk) og to 2,0 TDI (150 eller 190 hk).

Priserne for Plus-versionerne begynder ved 385.297 kr. for en 150 hk 1,4 TSI Comfortline Limousine og 418.097 kr. for samme motorvariant med Highline-udstyr.

Ønskes Passat i stedet som Variant med 650 liter stort bagagerum hedder priserne for en 1,4 TSI DSG Comfortline 398.697 kr. og 431.497 kr. for en Highline.

Ligger kørselsbehovet mere til en diesel-version, koster en Passat 2,0 TDI DSG (150 hk) Comfortline PLUS Limousine 438.397 kr. og med Highline-udstyr hedder prisen 471.197 kr. Variant-versionen af samme koster henholdsvis 451.997 kr. og 484.797 kr.

Beskatningspriserne er for en 1,4 TSI DSG Comfortline Plus Limousine 331.997 kr., og 344.997 kr. for en Variant-version.

For en 2,0 TDI DSG (150 hk) Comfortline Plus Limousine hedder beskatningsprisen 366.997 kr. og 379.997 kr. for en Variant.

Passat PLUS-modellerne er til salg i en tidsbegrænset periode.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings