in

Drømme-Mazda med rotationsmotor

0

Så er det en kendsgerning.

Mazda har genoplivet rotationsmotoren, eller Wankel-motoren som den også kaldes.

Og lagt den i en ny elegant sportsvogn, som vises frem på biludstillingen i Tokyo.

Mazda er den eneste bilproducent i nyere tid, der har udviklet på rotationsmotoren, men de satte i 2012 med udfasningen af RX-8 projektet på lavt blus.

Der er således ingen Mazda-modeller med den storlydende og vibrationsfrie motor i øjeblikket, men RX-Vision med en Skyactiv-R Wankelmotor kan blive den næste.

Mazda RX-Vision er en sportsvogn med klassiske og smukke proportioner. Designmæssigt kan den godt lede tanken hen på Mercedes SLR.

Der er endnu ikke mange tekniske informationer om bilen. Kun at motoren ligger lavt foran og den trækker på baghjulene.

Fakta om Wankelmotoren: 

Rotationsmotoren er unik ved at være meget kompakt og ved at bestå af ganske få bevægelige dele i form af trekantede, roterende stempler.

Efter at have overkommet en række tekniske udfordringer, sendte Mazda i 1967 den første serieproducerede bil med rotationsmotor, Mazda Cosmo Sport 110S, på markedet, og det blev efterfølgende til mange flere.

Den mest succesfulde var Mazda RX-7, der blev produceret i mere end 800.000 eksemplarer fra 1978 til 2002.

I 1991 vandt Mazda som eneste japanske bilproducent nogensinde 24-timers løbet i Le Mans med Mazda 787B, der også var udstyret med en rotationsmotor.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Bekræftet: Kevin skal teste Le Mans-Porsche

Kommentar: Sensationspressens fejlskud