in

Danske supertalenter i vilde finaler

Tre af Danmarks allerstørste talenter sluttede sæson på den fedeste måde. 

Nicklas Nielsen vandt i Italien et af de fineste mesterskaber karting, World Super Kart championship OK, Christian Lundgaard vandt det spanske mesterskab i Formel 4 og Mikkel Jensen kom øverst på sejrsskamlen i LMP3 i langdistanceløbet, 6 Hours of Rome på Vallelunga. 

Godt gået drenge. 

Nicklas Nielsen blev nummer to i første afdeling af WSK OK for en uge siden, men satte tingene eftertrykkeligt på plads ved i finalen i Adria at vinde både pre-finalen og finalen. 

En stor præstation, når man tænker på, at Nicklas Nielsen før de to finaler ikke næsten ikke havde rørt en kart i to år. Han er allerede videre i sin karriere, men for at hjælpe sit Formel 4-team, der også kører karting, snuppede han lige de to mesterskabsløb.

En beslutning hverken teamchef Ralf Schumacher eller Nicklas fortryder i dag,

Christian Lundgaard vandt det spanske Formel 4-mesterskab med to sejre og en andenplads i finalen på Estoril i Portugal. 

 “Det var en ubeskrivelig fornemmelse at køre over målstregen og tage titlen med en sejr,” sagde Christian Lundgaard efter triumfen. 

Renault Sport Academy-køreren Christian Lundgaard sikrede sig i august sæsonens store mesterskab, da han i næstsidste afdeling vandt det nordeuropæiske FIA mesterskab SMP Formel 4 NEZ efter ikke færre end ti sejre. 

BMW juniorkøreren Mikkel Jensen viste med sejren på Vallelunga, at han er en af de allerbedste kørere i international LMP3 prototyperacing. 

Der ikke verdens skrappeste felt i Vallelunga, men Mikkel Jensen viste i de sidste to timer i løbet fremragende kørsel både i tørvejr i let regn og i et voldsomt skybrud. 

Jeg fulgte løbet på web-tv, og jeg var sgu lidt imponeret over Mikkels kørsel. Uden ham i teamet var det ikke blevet en sejr. 

“Det var en fed måde at slutte sæsonen af på,” sagde han til vildmbiler.dk efter løbet. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Magnussen arbejder på noget stort

65 sjældne Citroën på auktion