Anders Fjordbach og Dennis Andersen var den store overraskelse i de to første afdelinger i LMP2 i European Le Mans Series.
De debuterede i den højt profilerede prototypeklasse med en tredjeplads på Formel 1-banen, Silverstone, og successen blev fulgt op med endnu en tredjeplads på den endnu mere legendariske Monza-bane.
Det betyder, at de to High Class Racing-kørere ligger på tredjepladsen både i team- og kørermesterskabet.
“Det er meget mere end vi havde forventet. Vi startede hele LMP2-projektet op fra scratch med ny bil, nye mekanikere og i nye lokaler på Circuit de Catalunya ved Barcelona i januar/februar,” fortæller Anders Fjordbach.
Efter de to tredjepladser ved konkurrenterne nu hvad de er oppe imod, så Dennis Andersen forventer et hårdt løb på Red Bull Ring i den kommende weekend og i de efterfølgende på Le Castellet i Frankrig, Spa i Belgien og Portimao i Portugal.
Og på netop banen der, har de to danske racerkørere for nyligt testet to dage på.
“Vi har sammen med Dallaras ingeniører (dem der har bygget LMP2-raceren, red) arbejdet med optimering af raceren og har fundet nogle sekunder her og der, så vi føler os godt rustet til de kommende opgaver,” tilføjer Dennis Andersen.
Anders Fjordbach og Dennis Andersen har endvidere brugt noget af sommeren i Spanien på at styrke sammenholdet og med at arbejde deres fælles forståelse for fart.
“Jeg syntes vores tilgang til projektet har nået et højdepunkt, og jeg kan ikke ønske mig en bedre medkører end Dennis,” siger Anders Fjordbach.
Målsætningen på Red Bull Ring er et godt resultat, som Anders Fjordbach forsigtigt udtrykker det.
Uden et stærkt mekanikerteam er vejen til succes lang, men High Class Racings crew er helt skarp efter den erfaring, de fik med bilen på Le Mans, hvor de arbejdede for det russiske SMP-team, der havde lejet det danske teams anden LMP2-racer.
Som de i øvrigt også stiller op i på Red Bull Ring i denne weekend.
Stillingen i ELMS LMP2 efter to afdelinger:
Kørere:
3. Anders Fjordbach og Dennis Andersen.
Teams:
-
G-Drive Racing, 43 p.
-
United Autosport, 33 p.
-
High Class Racing, 30 p.
GIPHY App Key not set. Please check settings