in

Danske kørere først i Ferrari 488 GT3

To danske racerkører er blandt de første til at teste den ny Ferrari 488 GT3.

Begge tager plads i bilen i denne uge.

Christina Nielsen på Sebring, og Benny Simonsen på Phillip Island i Melbourne Australien.

De får tillige æren af at give bilen verdenspremiere i konkurrence.

Racerpigen i 12-timersløbet på Sebring den 16.-19. marts og Simonsen i Australian GT Championship, der er supportklasse ved Australiens Grand Prix, den 17.-20. marts.

Altså helt tæt “race” om at blive den første!

”Jeg glæder mig til at prøve den nye bil” fortæller Christina Nielsen. ”Det er altid spændende at teste nye biler og finde ud af, hvordan de kører og hvor forbedringerne er i forhold til 458’eren.” 

Også Benny Simonsen ser frem til mødet med den stejlende hest.

Den ny Ferrari 488 GT3 var ikke homologeret til årets første løb, 24 timer på Daytona, men den har nu fået de nødvendige godkendelser.

Shake down-testen af bilen foregik på Ferraris testbane Fiorano og derefter blev de sendt til USA og Australien.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Køber du også bil med musen?

DS spiller med musklerne