in

Dansk talent tester Porsche-racer

Racerkøreren Nicklas Nielsen vender i weekenden tilbage til det, han for et par år siden var blandt verdens allerbedste til; at køre gokart. 

Han har lovet sin samarbejdspartner i Formel 4, Ralf Schumacker, at køre et løb i hans gokartteam på Lavarto-banen i Italien. 

“Jeg har været mentor for kørerne i teamet i denne sæson, men de har haft svært ved at finde speeden, og derfor har Ralf bedt mig køre et løb, så vi kan finde ud af, om det er kørerne eller gokarten, der er noget galt med,” fortæller Nicklas Nielsen til vildmbiler.dk. 

Han har testet på banen i denne uge, og føler sig klar til at tage kampen op. 

Selv om han i weekenden vender tilbage til rødderne, arbejder Nicklas Nielsen benhårdt på at finde et sæde i GT-racing næste år. 

Han har i denne uge testet for Porsche Carrera Cup-teamet, Project 1, på Hochenheim og med sædvanlig beskedenhed fortæller han, at det vist gik meget godt. 

“Teamet var meget tilfreds, så jeg må jo have gjort et godt job,” siger han. “Men nu skal vi have kikket på økonomien for at se, om jeg kan blive en del af teamet.” 

Project 1 er et af de allerbedste teams i Porsche Carrera Cup, så ender Nicklas Nielsen der, skal han køre med i kampen om mesterskabet. 

Project 1 vandt i 2017 teammesterskabet, deres bedste kører, englænderen Nick Yelloly, blev nummer to i kørermesterskabet og rookiemesterskabet tog hollænderen Larry ten Voorde sig af.  

Den tredje kører i teamet, tyskeren David Kolkmann, der sluttede som nummer ni i mesterskabet. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

DTC-team skal udvikle talenter

Jaguar XF klædt på til klassekamp