in

Danmarks hadebil bliver lidt smukkere

Dette er historien om den grimme ælling, der blev en flot svane!

Citroën Berlingo, en gang Danmarks hadebil nummer et.

I dag en smart familiebil med store praktiske egenskaber.

På den forestående biludstilling præsenteres den i en ny opdateret version.

De velkendte kvaliteter suppleres med en opdateret front og ny teknologi bl.a. i form af nye motorer.

Som eksempel kan nævnes BlueHDi 100 S&S med manuel gearkasse, der har et EU-mix på op til 24,4 km/liter og en udledning af CO2 på blot 109 g.

Som varebil kan CO2 udledningen for den samme motor med ETG6 komme helt ned på 106 g/km.

Udvendigt er designet på fronten opdateret med ny kølergril og kofanger. Hertil kommer i kabinen en ny 7-tommer touch-screen for styring af lyd og navigation og fra sidst på året også muligheden for ”Mirror Screen”.

På det tidspunkt vil bilen også kunne leveres med Active City Brake.

Den opdaterede udgave af Berlingo introduceres på de første markeder hen over sommeren og forventes til Danmark efter sommerferien.

Danske priser er den endnu ikke noget at fortælle om endnu.

Berlingo kan også leveres i en el-dreven udgave af varebilen under navnet Berlingo Electric. 

Fakta om varevognsudgaven:

Varebilen kan leveres med den særlige Extenso indretning, som giver en lang række fordele:

Der kan sidde tre personer foran i bilen takket være en ekstra plads i midten.

Passagersædet kan nedfældes, så man får en plan bund og dermed kan transportere lange genstande på op til tre meter i en L1 og 325 cm i en L2. Der er således et meget fint forhold mellem bilens udvendige længde (438 cm i L1 og 463 cm  i L2) og dens nyttevolumen, som øges med 400 liter til  3,7 kubikmeter i L1 og 4,1 i L2 med denne indretning.

Passagersædet kan også klappes op som et biografsæde, så man kan transportere høje genstande i kabinen som fx planter.

Ryglænet på midterpladsen kan nedfældes, så man får en plan flade til skriveplade og lignende, og endelig er der et yderligere fralægningsrum på 7,5 liter under midterpladsen.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Nicki Thiim kører i tre klasser

Tom Kristensen vandt danskerduel