in

Danmarks bedste racerkørere 2017

Vel vidende, at der vanker nogle drag over nakken, vover vildmbiler.dk at lave en rangliste over de danske racerkørere.

Listen er udarbejdet på baggrund af mesterskaber, sejre, klassernes niveau, omgangstider i løbene og konkurrenceforholdene.

Selv om top-resultaterne ikke har været der i 2016, så kommer vi ikke uden om Kevin Magnussen som Danmarks bedste og største på fire hjul.

Bare det at være i Formel 1 er en ekstraordinær præstation.

Nicki Thiim er heller ikke til at komme uden om. Han viser gang på gang, at han har hele pakken. Havde i 2016 “kun” WEC at brillere i, men i år skal han også køre ELMS i en Aston Martin.

Hvis du undrer dig over, at Dennis Lind og Nicolaj Møller Madsen mangler på listen, så er der en forklaring.

Dennis Lind er et meget stort talent, men hans sejr i Lamborghini Super Trofeo, der ikke har internationalt niveau, udløser ikke en plads på ranglisten. Hans opførsel uden for banen trækker også fra. Vi er heller ikke bekendt med hans planer for 2017.

Nicolaj Møller Madsen, der selv mener, at han er en af Danmarks allerdygtigste racerkørere med en stor fremtid på den internationale scene, er storskrydende og omgår sandheden meget lemfældigt.

Den ene dag står der at læse i hans stærkt overdrevne pressemeddelelser, at Audi har hyret ham til at køre sejren hjem i det kommende 24-timers-løb på Nürburgring Nordscheife, og at Porsche har headhuntet ham i GT4.

Det er ikke sandt, for at sige det meget diplomatisk!

Møller Madsen er ikke i nærheden at et fabrikssæde hos nogen bilproducent.

Sådan rangerer vi de danske racerkørere: 

  1. Kevin Magnussen, Danmarks suverænt bedste.
  2. Nicki Thiim, en af verdens allerbedste GT-kørere. Kører i år Aston Martin både i WEC og ELMS.
  3. Jan Magnussen, stærk mand hos Corvette Racing og superstjerne i DTC.
  4. Michael Christensen, anonym, men superhurtig fabrikskører hos Porsche. Årets mål er VM i WEC.
  5. Marco Sørensen, som Nicki Thiim regerende verdensmester i GT-racing for Aston Martin. Er vokset med opgaven.
  6. David Heinemeier Hanson, er tilbage i LMP2 (Le Mans) efter tre år i GT-racing. En stabil og hurtig kører.
  7. Nicolai Sylvest, fik sidste år det store gennembrud i GT Masters for Zakspeed-Mercedes. Han arbejder med på at fortsætte i den stærke tyske serie igen i år.
  8. Kasper H. Jensen, regerende DTC-mester, et meget stort talent, der fortjener en chance i udlandet.
  9. Anders Fjordbach, i år i ELMS med eget LMP2-team sammen med Dennis Andersen. En overset kører med gode internationale præstationer.
  10. Nicklaes Nielsen, Audi Academy Driver og Formel 4-kører hos Ralf Schumacher. Et kæmpe talent med potentiale til at gå hele vejen..
  11. Mikkel Mac, i år i GT Open for et sveitsisk Ferrari-team. Har vist i ELMS og på Le Mans, at han er klædt på til noget større.
  12. Christina Nielsen, vinder i den amerikanske GTD-klasse i IMSA. Præsterer flot, men læner sig op at stærke medkørere.
  13. Lasse Sørensen, flot debut i DTC i 2016. Fortjener som Kasper H. Jensen en chance i udlandet. Har tidligere vundet det franske Formel 4-mesterskab.
  14. Kristian Poulsen, tidligere store resultater i rally, i WTC (VM-titel), kører i år i den tyske TCR-serie.
  15. Christian Lundgaard, et kæmpe talent med store sejre i gokart og på vej til et juniorsæde hos Renault F1. Han bliver spændende at følge i de kommende år. Er kun 15 år.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Mitsubishi med mere klædelig front

Snart slut med træk på mikrobiler