Dacia Duster er på mange måder en vellykket bil.
Den er enkelt, den er praktisk, den kører ganske godt, den har gode motorer, den er god til prisen.
Der hvor man kan sætte en finger, er på kvaliteten i kabinen og på udstyret.
Men nu sker der noget på den front.
Dacia Duster kommer nemlig i en Black Shadow-variant med udstyr, der hiver den en halv klasse op.
Den er pyntet op med 16″ sorte alufælge, sidespejle, luftindtag og midterkonsol i sort pianolak, A og B stolperne er også sorte, og der er mørktonede sideruder.
På udstyrssiden er den nu med aircondition, fartbegrænser og fartpilot, baksensor, læderrat og multimediesystem med bluetooth telefoni og DAB radio.
Sådan!
Black Shadow tager udgangspunkt i den højeste udstyrsvariant, kaldet Laureate, som er med udstyr for 18.000 kroner.
Så for 203.205 kroner kan man nu blive ejer af Black Shadow-versionen med enten 125 hestes turbobenzinmotor eller 109 hestes dieselmotor. Prisen for de to er den samme.
Man kan naturligvis også vælge 4X4 versionen til 239.290 kroner, men så er der heller ikke plads til meget mere udstyr og flere lækre detaljer.
Black Shadow fås i sort, i hvid metal og to brune nuance, og den kommer inden for et par uger i handlen hos landets Dacia forhandlere.
GIPHY App Key not set. Please check settings